lørdag den 31. januar 2009

Livet leves m 1000 km./t.

Tja, hvad kan jeg sige - livet er skønt! Jeg har det godt, vokser og lærer en masse nyt. Alle kan lide mig og jeg får hvad jeg vil have for det meste. Det bliver vist ikke meget bedre end det. Nå men jeg vil herunder dele lidt billeder med jer, for billeder siger jo mere end 1000 ord, og 1000 ord vil jeg spare jer for!

Her flyver jeg hjemme i stuen, og det er ikke så lidt skæg som du nok kan læse i mit ansigt.

Ja mor fik jo ikke sin lille pige, men derfor kan vi da godt lege påklædningsdukke... det er faktisk min fars trøje fra dengang han var en lille fyr som mig.

Her sidder jeg i skabet ovenpå og leger mens mor, far, Steffen, Louise og Mathilde sidder og ser Danmark vinde i håndbold.

Overrasket over papparazzi faren???

Jeg har fundet min tunge og jeg har lært at række den ud... nu klapper mor og far, men om et år siger de sikkert fy når jeg gør det... suk verden er indviklet nogle gange.

Her har jeg besøg af min kommunale mødregruppe (jeg har jo to) Anne-Sofie og Lukas med mødre.

Se min lækre bamse som jeg fik af oldemor Inge dengang jeg blev født.

Her er så min anden mødregruppe på besøg; Mathilde, Wilber, Jannick og så mig... Evie og Villads, men dem kan man ikke se på billedet.

Ja så har jeg jo lært at kravle rigtigt på knæene og rejse mig op af ting og sager, til min fars store glæde og min mors frustration... Nu kan jeg kommer overalt!

tirsdag den 20. januar 2009

Et lille solstrejf på Søndre alle' 7

Jeg er så glad, så glad. Jeg smiler stort set fra morgen til aften og griner vildt af dem der gider underholde mig. Jeg har stadig ingen tænder, men masser af charme, selvtillid og lækkert hår. Så er der vist ikke mere at sige om det. Jo forresten... Jeg har lært at sætte mig op og er begyndt at rejse mig op af møblerne. Det synes mor er rigtig fedt (måske). Billederne taler vist for sig selv. Kys fra lilleprinsen.















tirsdag den 13. januar 2009

Nyt husdyr mm

Så er det tid til lidt nyt fra det nye år... Der sker simpelt så meget i mit liv, så mor og far kan slet ikke følge med, men vi nyder det og stortrives med at være familie. Og nu har vi så lige fået en ny tilflytter... Eigil den lille søde MUS! Den har hørt fra vores solsorte at der var mad i vores gård, så den er flyttet ind under brændeskuret.

Her ses Eigil lige til højre for flagstangen.

Her ses Eigil tæt på i fuld gang med fuglenes mad.

Så er der kommet ny pynt på køleskabet, en A3 plakat af Josias med magnetiske øjne, næse og mund, så man kan omdesigne ham hvis man har lyst, men vi har stadig ikke fundet et smukkere design end det oprindelige...

Så er der lige den nyeste vintermode, hvid pels på overkrop og hoved...


mandag den 5. januar 2009

Livet er smukt. Specielt med chokoladefuldskæg.

Jeg er sådan et heldigt barn. På mormors fødselsdag fik jeg lov til at spise en HEL mariekiks med chokolade. Ingenting gik til spilde. Jeg synes selv, at det var ret flot. Og der var næsten ingen bevis på det bagefter, eller...




Josias på TV

Ja nu er jeg snart 8,5 måneder og det har naget mig lidt at mediernes søgelys er gået mig forbi indtil nu, man går jo og bliver nervøs for sin karriere.


I dag var dog dagen hvor det brød løs, kamera-crewet kom stormende hjem til mig og filmede mig. De sagde godt nok de ville snakke med mamma Lullu, men jeg ved jo godt det var mig de var ude efter... se selv på følgende link:

TV2 Bornholm med Josias Kaarby

Tjau Tjau

lørdag den 3. januar 2009

Min første jul og mit første nytår


Så blev det 2009!!! Men det sov jeg mig heldigvis ind i, for alt det krudt er jeg ikke særlig vild med... Her kommer lidt billeder i helt forkert rækkefølge fra den sidste måneds tid i mit lille liv.

Til nytårsaften på kirken skulle vi klædes ud. Er vi ikke fine? Jeg var James Bond med voks i håret; mor og far var brudepar og mor blev kåret som aftenens bedste dame-udklædning (hun var godt nok også en af de eneste...)


Min første juleaften blev holdt i Mariager sammen med næsten hele min morfars familie. Det var smadderhyggeligt og der var fuld gang i spil, chokolade og hygge.

Her slås jeg med min grandkusine Amina om en rangle. Jeg er størst , så jeg fik den!

Da der er en i familie der ikke kan tåle gran, måtte vi undvære juletræ. Men havd gør det når man har en sofa?

Hen ad aftenen d.24, var det eneste jeg lige orkede at sidde hos farmand med en dåsecola.


Selvom vi slås om ranglen, skal man da være et skarn, hvis man ikke lige kan give en lille jule-mys. Det var skønt at sidde hos mors faster Britt og kusine Josefine. Jeg fik mange kæl!

Når man sidder hos mormor og samtidig har en æske tændstikker i hånden,
kan det næsten ikke blive bedre.

Mor gav mig lov til at prøve at spise grød selv. Hun er vist ikke for kvik. Men det var sjovt!

Fotosession med mit lamatæppe. Ta-da!!

Mor, mig og æble.

Juleaften var jeg fuld af fart og lavede masser af løjer og klappede , når de store sang julesange.

Jeg er mors stjerne - mummy's star - bare så I ved det!!

Juleaften var vi til gudstjeneste i Mariager folkekirke. Der var rigtig fint og jeg syntes det var rigtig sjovt. I hvert fald de første 10 minutter. Derefter bortførte far mig; han syntes jeg larmede for meget. Strengt!

Det var her, i den stråtækte længe af Jomfrubakken, at jeg fejrede min første juleaften.

Vi besøgte mormor og morfar inden vi tog til Mariager. Morfar er altså fuld af fis!

Mor og far har skaffet et bur til mig. Jeg kan selv rejse mig op, det er så fedt!! Her sidder jeg og lege med min yndlingspigeven, Mathilde.

Jeg fik lov at smage, da mor lavede konfekt. Mums!

På besøg hos farmor og farfar spillede vi pakkeleg, hvor man skulle bruge en hat. Jeg måtte ikke være med, men jeg er lækker med hatten!!

Uhh, det er tarveligt at fotografere med blitz, når jeg ligger og drømmer sødt.

Min første jul var fuld af sang fra kravlegården.

Her sidder oldemor sammen med sine tre oldebørn, Alisha, Amina og jeg. Mor og grandfætter Rinaldo ser lidt trætte ud, men det var også lige da vi var stået op.