lørdag den 19. april 2008

Kong Josias

Josias var en konge i bibelen, som man kan læse om i 2. Kongebog kapitel 22 og 23 og i 2. Krønikebog kapitel 34 og 35 (link til Bibelen på hverdagsdansk: http://www.udfordringen.dk/bibel/index.php ) Han var kun otte år da hans far døde hvorefter han overtog tronen. Med hjælp fra sin mor regerede han den del af Israel der hed Juda, landet var nemlig splittet i to dele på det tidspunkt. Josias igangsatte en renovering af templet i Jerusalem og fandt der Toraen, som består af 1. til 5. Mosebog. Da han læste den blev han skrækslagen, fordi han indså at han og hans folk slet ikke levede som Gus ønskede det. Han gennemførte en omfattende renselse af landet, hvor han ødelagde alt de steder hvor andre guder blev tilbedt og fyrede afgudspræsterne. Der står om ham i 2. Kongebog kapitel 23 vers 25: 'Der havde ikke tidligere været nogen konge, der som han af hele sit hjerte og af hele sin sjæl og af hele sin styrke vendte om til Herren, helt efter Moses' lov, og efter ham kom der ingen som han.'
Josias var en mand der havde en aktiv tro, hans tro havde konsekvenser for hans livsstil og han gjorde mere end bare at snakke; han gennemførte en reformation og ledte sit folk tilbage til deres Gud.
Vi kunne nok lære en del af denne mand, vi ved nok hvad Gud ønsker af os, men gør vi noget ved det?

Ingen kommentarer: